God kamp!




20. september 2009. Fik besøg af Helene og Stuf i dag. Inden de dukkede op, havde Christoffer spillet en god kamp for Ubberud, hvor han fik scoret en kasse. Den sad som den skulle, helt oppe i krogen - men i eget mål. Med dette flotte mål, sikrede han holdet det ene point i kampen mod OKS, der endte 3-3 på hjemmebane. Det ses tydeligt, at både han og Helene var tilfredse med indsatsen.

Hvem vandt?


 

13. september 2009. Så blev vi endelig færdig med sammenlægningen af køkken og bibliotek. Vi mangler lige lidt gardiner mod gårdspladsen, hvis altså ikke Gitte får det sidste ord - for så er vi færdige.

Dårlig hårdag!


13. september 2009. Faldt lige over et par pletskud af Seb, Jeg tror vi sælger den trampolin. Den giver ham alt for mange dårlige "hårdage" Måske han skulle hoppe i bad i stedet.


Det dur!



12. september 2009. Så blev køkkenet endelig færdigt. Og det fungerer som det skal, er der noget der tyder på.

Smadremanden!


27. august 2009. Vi skal have mere lys ind i køkkenet, der ligger mod nord. Vi har to muligheder. Enten fælder vi lindetræerne i forhaven, der tager den smule lys der kommer derfra, eller vi vælter væggen ind til biblioteket - du ved, der hvor de støvede bøger, der alligevel aldrig bliver læst, står og fylder op. Bare rolig kære naboer - vi har valgt det sidste ;-) Her er "Mohar, den store nedbryder", ved at fjerne væggen.